MUNTHE ART MONDAY: CECIL KEMPERINK
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mine værker er pauserede optrædener, skulpturer der venter på at bevæge sig.
Mit navn er Cecil Kemperink. Jeg er kunstner og bor og arbejder i Holland. Jeg skaber med ler – et materiale fra vores jord.
Mine værker består af hundreder af håndformede ler-cirkler, som hver især er forbundet med hinanden.
Mine skulpturer er en sammensmeltning af min mangefacetterede baggrund inden for kunst, dans, tekstil og mode. Jeg udforsker begreberne ‘rum’ og ‘krop’, og leger med rytme, form, lyd, bevægelse og energi. Inspireret af naturens konstante bevægelser – som vinden, tidevandet, åndedrættet… arbejder jeg med stor opmærksomhed og instinktivt med det jordnære ler, og omfavner tid og energi.
Den konstante overvejelse er grænsen mellem form og forandring, fast og bevægeligt, sårbarhed og styrke. Skulpturerne er meget stærke og samtidig sårbare – ligesom vi mennesker er… Jeg brænder for min kunst: når jeg er i mit atelier og forbundet med mig selv, så flyder energien. Det får mig til at føle mig heldig, taknemmelig og glad.
Cecil har Lelouis pants og Lillian vest på.


Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstnere), der inspirerer dig, og forklare hvorfor?
Jeg føler en slags søsterskab med kvindelige kunstnere. Isadora Duncan (danser) – hun inspirerer mig til at følge mit hjerte og mine instinkter. Marina Abramovic – hun inspirerer mig til at tænke og handle STORT. Magdalena Abakanowicz – hendes undersøgelser af materialer og størrelser er en inspiration for mig.
Kan du fortælle mere om, hvordan det har påvirket din karriere at være kvinde?
Det har lært mig udholdenhed og styrken i mig selv til at skabe. At være forbundet med mit sande jeg – med respekt for Jorden og alle hendes skabninger. Følelsen af ikke at blive taget (helt) alvorligt er næsten forsvundet. I dag står jeg mere fast og lever i stigende grad i nuet.

Cecil har Lelouis pants og Lillian vest på.


Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?
At vi er forbundne – alt er forbundet.
Om kommunikation: du er en del af det.
Når du bevæger min skulptur, bevæger skulpturen dig. En pas de deux – mig/dig og mit værk, der bevæger sig i samspil, som gensvar til hinanden; lad skulpturerne overraske dig.
Den vigtige symbolik i cirklen – enhed, uendelighed og styrke – er til stede i hver eneste del af mit arbejde!
Det bliver endnu stærkere med hver ny cirkel, der forbindes.
Cirklerne læner sig op ad hinanden, guider eller støtter hinanden – de er alle forbundet. Det symboliserer hver gruppe, du er en del af: alle betyder noget, vi deltager alle, og vi skaber sammen.

Cecil har Lelouis pants på.
Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?
At finde og tage mig tid til at udvikle mit arbejde – og samtidig fokusere på og tage mig af min familie.
Da mine børn blev ældre, blev jeg medlem af et keramikfællesskab. Det gav flere tekniske muligheder, et større atelier og kolleger at arbejde og diskutere med – samt at være en del af en kvindelig kunstnergruppe, hvor vi stod over for lignende udfordringer. Der blev udviklet samarbejdsstrukturer.
Det tog mange år at udvikle min praksis til en sund forretning. I de seneste ti år er jeg blevet inviteret til udstillinger, bestillingsopgaver og andre projekter. Jeg behøver ikke længere “jagte”; det kommer til mig. Jeg er på min vej.
Jeg føler, at vinden vender for kvindelige kunstnere.
Tak for jeres Munthe Art Monday-projekt Det er bestemt en hjælp!!


Cecil har Lelouis pants og Lillian vest på.