MUNTHE ART MONDAY: AGNIESZKA STOPYRA

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

På dette tidspunkt i mit liv ligger udtrykket "søger" mig nært. Og jeg tror, det er den slags kunstner, jeg er i dag: en søger, præcis. På denne personlige rejse fokuserer jeg på at observere konceptkunst, idéen om, at konceptet kan være vigtigere end mediet og repræsentationen. Men det er også en konstant tilbagevenden til surrealisternes utrolige verden, hvis jonglering med perspektiver, omvendelse af betydninger og brug af symboler resonerer med mig. Jeg griber stadig til stregtegning, collage - måske oftere for at udforske et mere abstrakt, implicit sprog. Det føles lidt som om standardmetoder ikke er for mig, samtidig med at det at opdage noget innovativt i kunstens sprog kræver, at jeg dedikerer min egen tid, mine følelser og min indsats.

Agnieszka har Silane T-shirt og Shimo pants på.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Jeg bliver uden tvivl tiltrukket af følsomme mennesker, dybt emotionelle individer og ukonventionelle skikkelser, hvis værker afspejler deres personlige kampe, frygt og små selvdestruktive handlinger.

Jeg værdsætter dybt Diane Arbus' arbejde for hendes unikke perspektiv på marginaliserede og ekskluderede sociale grupper samt hendes følsomhed og opmærksomhed på menneskeheden. Jeg kan sige det samme om Frida Kahlo - jeg er ikke specielt begejstret for hendes kunst, men den måde, hun kæmpede sig igennem livet på trods af enorm smerte og lidelse, er utroligt inspirerende for mig, ligesom Marina Abramović. Der udstråler en utrolig styrke og kreativitet fra disse kvinder.

Når jeg midlertidigt trættes af kunst, vender jeg manisk tilbage til Susan Sontag, en kvinde med et sind skarpt som en barberkniv. Sontag har en utrolig evne til at se verden på en helt anden måde, som jeg finder ekstraordinært ny, inspirerende og forfriskende. Jeg bliver tiltrukket af Patti Smith, den magiske Patti Smith, der forvandler interaktioner med små, dagligdags ting til ritualer. Det føles som om, hun genfortryller de ting, vi ikke længere lægger mærke til, og hun gør det fænomenalt. Og endelig må jeg udtrykke min enorme respekt for alle de kvinder, der kæmpede for synlighed i en mandsdomineret verden - Lee Miller, Camille Claudel, Françoise Gilot - alle disse hustruer, elskere og partnere til kunstnere, som aldrig fuldt ud fik lov til at skinne, blot fordi de levede i tider, der ikke favoriserede dem. Det er ikke sådan, at der ikke fandtes store kvindelige kunstnere. Verden var simpelthen ikke på deres side.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Præcis det, jeg nævnte tidligere—at værdsætte de tider, vi som kvindelige kunstnere lever i i dag. Tider med relativ frihed og synlighed, selvom vi ikke bør hvile på laurbærrene. I en verden, hvor så mange ting har en politisk undertone, er det værd at bruge vores stemme, rækkevidde og ressourcer—simpelthen for at sikre, at vi ikke mister dem.

Agnieszka har Silane T-shirt og Shimo pants på.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Det er et svært spørgsmål, fordi det er let at falde i visse kulturelle mønstre eller stereotyper. Jeg vil forsøge at svare ud fra mit eget perspektiv uden at lægge for meget vægt på mit køn - hvis det overhovedet er muligt. Jeg tror, at en slags forspil til mit kunstneriske arbejde altid har været en dyb følsomhed, som hjalp mig med at bemærke verdens nuancer, menneskets emotionalitet og introspektion. Det drev mig til at stille spørgsmål, til at blive ved med at spørge, til at føle ubehag og til at anerkende nuancer, som jeg omdannede til kunstens sprog.

Jeg hører ofte fra beskuere, at min kunst indeholder en stor del af denne følsomhed, subtilitet og sanselighed - egenskaber, der sandsynligvis er synlige i mit valg af emner, men også i, hvordan jeg bruger farver, kombinerer former og skifter perspektiver. Generelt mener jeg, at kunst er et sprog, og det siger i sidste ende meget om sin skaber. Det er en form for ordløs kommunikation, og figuren af en kvinde - med hele spektret af følelser og frygt — har altid været til stede i mit arbejde, bevidst eller ubevidst. Først dukkede dette op gennem nøgenstudier og modeillustrationer, og senere kom det til udtryk i forskellige kampagner dedikeret til kropspositivitet og menstruation.

Agnieszka har Silane T-shirt og Shimo pants på.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Jeg bliver bestemt tiltrukket af at genfortrylle hverdagens, almindelige ting - dem, der bliver overset, fordi de passeres hver dag - og ophøje dem, give dem deres synlighed tilbage, samtidig med at jeg genvinder opmærksomheden på verden og mig selv. Jeg var fascineret af Westons peberfrugter - de surrealistiske, følelsesladede objekter, som Weston præsenterede på en så uventet måde.

Men jeg kan også lide at dykke ned i de ubehagelige kroge, at påtvinge - mere eller mindre subtilt - visse refleksioner på beskueren og mig selv. Jeg værdsætter, når kunst er ubehagelig, fordi kun en sådan tilgang fremmer vækst.

Derudover, i en verden, hvor mange ting ikke er givet for evigt - kvinders rettigheder, stemme, frihed - er det vigtigt at huske dette, fejre det og værne om det.

Agnieszka har Space top og Shimo pants på.