MUNTHE ART MONDAY: ELIN WALLENSTAM SJÖGREN
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Elin Wallenstam Sjögren, og jeg er tekstilkunstner.
Jeg er en rodet minimalist, der elsker genstande og smukke ting, men ikke har tålmodighed til perfektion. Ærligt talt synes jeg, at perfektion er lidt kedeligt!!! Men jeg misunder selvfølgelig i al hemmelighed "the clean girls" (i det mindste nogle gange).
Jeg har en bachelor i tekstilkunst fra HDK – Valand, Göteborgs Universitet i Sverige. Da jeg var yngre, elskede jeg at lege klæd-ud og kunne få mine venner til at iføre sig fantastiske dragter og kravle op på taget af vores hus – alt sammen for at få det perfekte foto. Den drivkraft til at skabe og fange øjeblikke er stadig lige så stærk.
Jeg kommer nemt i flow, når jeg arbejder, og glemmer oftere, end godt er, at spise frokost, bare for at fange lyset eller den følelse, jeg leder efter. Jeg væver, tufter, broderer eller leger fotograf – alt efter hvad der passer bedst til den enkelte idé.
Jeg foretrækker, at mine værker er i menneskelig størrelse; kroppen er altid portrætteret eller til stede gennem sit fravær. Det handler altid om den følelsesmæssige oplevelse af at være et menneske af kød og blod, så meget sårbare over for hinanden.
Elin har Eileen pants på.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Jeg har altid været interesseret i, hvordan man skaber et hjem. Hvordan man gennem omgivelserne kan formidle forskellige stemninger og følelser. Jeg beundrer Karin Larsson og hendes hjem, Lilla Hyttnäs. Karin var gift med den berømte maler Carl Larsson, men senere er det blevet afsløret, at det var hende, der var kuratoren i Lilla Hyttnäs. Det er fyldt med hendes kreationer som unikke lamper, puder og vægtæpper. Det er farverne og kombinationen af farver i Lilla Hyttnäs, der inspirerer mig mest. Og gennem Carls malerier er jeg vokset op med at se på disse rum. Det er et hjem fyldt med en masse ting, men som alligevel hænger sammen. Farverne gør det roligt, men samtidig sjovt, uventet og sprudlende af kreativitet.
Når vi taler om farver, vil jeg også nævne Evelina Kroon, som er en svensk kunstner. Med maling og tape skaber hun grafiske mønstre. Hun arbejder med firkanter i gentagne mønstre og overraskende farvekombinationer. Jeg beundrer hende virkelig, fordi hun kan få noget så enkelt og traditionelt som firkanter til at se nyt og fængende ud – du bør virkelig tjekke hende ud!
Den farve, jeg arbejder med, er blevet en slags rød tråd. Jeg arbejder med farver, der har en kød-agtig kvalitet. Farver, der minder mig om hud, kød eller en rødmen. Jeg leder efter følelsen af at være eksponeret, sårbar og klædt af.
Elin har Eileen pants og Sahnely jacket på.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
For mig har det været alle de babyer, jeg bliver ved med at få. De ødelægger fuldstændig min samvittighed. Spøg til side – jeg er ikke i tvivl om mine prioriteter, men det har helt sikkert påvirket min karriere. OG så alle de skiftende hormoner. Jeg hader at lyde dramatisk, men kampen med hormoner er reel. PMS og smerter er svære at navigere i, og det har intet at gøre med kunst, men alt at gøre med at være kvinde. Punktum.
Elin har Sahnely jacket på.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Kernen i min kunst er at forene dualitet. For at citere Barbie-filmen: ”At være kvinde er umuligt.” Jeg er en højlydt person, der ingen problemer har med at åbne op eller sige min mening. Samtidig er jeg ret følsom og bekymrer mig mere om andres mening, end hvad der egentlig er godt for mig. Jeg har tyk hud, men føler mig samtidig udsat og nøgen, når jeg løber rundt og lever livet.
Min kunst handler om at være begge dele: minimalist og maksimalist. Smuk og lidt grotesk. Modig og blid. Alt på én gang og stå ved det. Sæt det på en piedestal, drej spotlightet. At være sårbar er at være i live.
Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker i dine værker?
Skønheden i det utæmmede, det er det poetiske svar, men jeg elsker, når kunst gør dig nysgerrig. Når man ikke forstår det ved første øjekast. Min personlige favoritkunstoplevelse er, når man er nødt til at diskutere det med dem, man er sammen med, og sammenligne fortolkninger.
