MUNTHE ART MONDAY: SIGNE EMDAL
Venligst, introducer dig selv og fortæl os, hvad du laver.
Hej, jeg hedder Signe Emdal (she/her) og jeg er en dansk billedkunster, Master artisan og fotograf, med baser verden rundt. I min kunstneriske praksis undersøger jeg skabelses-processer og de omgivelser/fælleskaber som værker laves indeni, eller kommer ud af. Jeg undersøger også navigation, historiske textil-teknikker, ornamentik, historiske kunstnere, cosmos, natur og historisk arkitektur.
Via min praksis rejser jeg meget på artist residencies rundt i verden og oplever ”at skabe” inde i fællesskaber og undersøger processerne, helst i landskaber og i smukke historiske bygninger, som jeg fotograferer analogt, i samspil med portrætter af de mange andre kunstnere fra hele verden, som jeg er sammen med på ophold.
Jeg laver primært skulpturelle fysiske værker med lodrette væve i mine fem forskellige medier, som hver især er en slags fysiske hybrid-teknikker jeg selv har skabt/opfundet. I Island lavede jeg et nyt medie som hedder: Ecdysis, i selskab med nye venner for livet.
SIGNE har Skallo blouse og Obey pants på.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Mine to helt store idoler er Sonja Ferlov Manchoba (en dansk billedhugger der boede i Paris i Frankrig ), samt Märtha Måås Fjetterström ( en svensk væver og kunster der boede i Båstad i Sverige). Begge kvinder havde den mest utrolige esoteriske forbindelse til en nærmest guddommelig strømning, som manifesterede sig i deres fysiske værker. Sonja og Märtha arbejdede begge to symbiotisk sammen med fortidens kunstnere på hver deres måde, og skabte en slags ”ny essens eller extrakt” som både lignede fortiden og en fjern futuristisk fremtid, på én og samme tid, i deres egen samtid. Deres livs-værker er deres livshistorier.
Mit liv blev ændret for evigt, i det øjeblik jeg opdagede disse to episke kvinder. Jeg forstod, at jeg havde de samme evner og skæbne som de havde, og derfor lå der pludselig en hel slags opskrift foran mig, hvorpå sådan en som mig kan navigere og leve i verden,- på en skøn måde! Tak fra hjertet mit.
I 2026 har jeg en stor udstilling på museet: Maison Louis Carré i Frankrig. Her er mit fokus at ære Elissa Aalto og Olga Carré, de to kvinder som skabte denne smukke ikoniske villa (sammen med Alvar Aalto og Louis Carré).
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Jeg vil hellere fortælle om hvor fedt det er at være kvindelig kunstner. Jeg elsker at jeg kan bidrage med en stemme der hylder det sensitive og det esoteriske. Jeg er kvinde ja, men som kunstner er jeg en del af den kollektive strøm, hvor jeg har levet mange gange før, både som kvinde og som mand. Jeg elsker alle mine non-binary, trans og queer -venner som ikke kan puttes ned i bestemte samfunds- kasser. De minder mig om, at kvinder heller ikke kan puttes ned i én stor kasse og at ingen af os er tjent med at leve i en ”offer rolle”. Jo mere vi står ved os selv som menneske og den man er, jo mere respekterer verden, præcis det menneske man er.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg har siden begyndelsen af min praksis været meget optaget af hvor heldig jeg er ved at være en af de første generationer af kvinder i vesten der kan vælge lige præcis den levevej som jeg har lyst til. Mange generationer før min, har ikke haft et valg. Derfor har jeg dyrket at hylde historiske kvindelige kunstnere, inde i min praksis, inde i mine værker.
Nogle gange er det nævnt og andre gange ligger de små taknemmeligheds-gaver som hemmelige symboler, inde i mine værker.
Jeg kan være kunstner i dag, pga alle de kvinder som kæmpede store slag. Det er vigtigt at bruge den frihed som vi rent faktisk har nu, og holde fokus på at lukke ørerne for hvem der måtte forsøge at kontrollere dig fordi du er kvinde. Kampen er kæmpet. Vi er faktisk allerede frie. Vi skal bruge den frihed. Vi skal SE den og tage den alvorligt, så de yngre generationer har nogle gode rollemodeller. Vi skal faktisk indtage friheden og manifestere den, ellers smuldrer den hurtigt væk igen.
SIGNE har Skallo blouse på.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Jeg håber at mine værker giver plads til at sætte gang i fantasien og at de vil vække fysiske følelser og personlige minder hos folk.
Ofte ser folk helt forskellige ting i mine skulpturer og det er jeg meget glad for! Især bliver mange folk rørt i hjertet, på et ømt sted.
Værkene er lavet til Verdensfælleskabet, ikke til mig selv eller -om- mig selv.
SIGNE har Skallo blouse på.
Foto credit: @shukranoski @miri_behman