MUNTHE ART MONDAY: ALLISON ZUCKERMAN
Introducere dig selv og fortæl os om, hvad du laver.
Mit navn er Allison Zuckerman, en visuel kunstner baseret i Brooklyn.
Mit arbejde fusionerer kunsthistoriske billeder med nutidig talemåde for at skabe malerier, der fejrer kvinder som protagonister af deres egen handlekraft, ikke som underkastede emner. Jeg rekontekstualiserer kunsthistorien gennem en linse af feminin magt ved udelukkende at tilegne mig fra mandlige kunstnere – denne handling fungerer samtidig som hyldest og kritik. Mine figurer er dominerende, skræmmende, men også smukke – de modstår let fortolkning. Ved at genforestille klassiske, moderne og tegneserieelementer konstruerer jeg nye fortællinger, der udfordrer traditionelle fremstillinger af kvinder og tilbyder i stedet en vision om en kompleks, mangefacetteret feminin identitet.
Allison har Thiki blouse, Totor boots og Tazy skirt på.
Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og forklare hvorfor?
Jeg finder inspiration i arbejdet fra Evelyne Axell, Dana Schutz, Wangechi Mutu og Cindy Sherman – alle af meget forskellige grunde, men hver enkelt har dybt påvirket, hvordan jeg tænker om kunst.
Evelyne Axell er en konstant inspirationskilde for hendes grænsesøgende udforskning af Pop Art og feminin sensualitet. Den måde, hun omfavnede sin identitet og omdefinerede fortællingen om begær og frihed, stemmer overens med min motivation for at genvinde og ændre, hvordan historier om kvinder bliver fortalt i kunsten. Axells brug af livlige farver og billeder til at bryde normer afspejler min tilgang til at nedbryde forældede idéer i kunsthistorien. Jeg er begejstret for at udstille sammen med hende til november på Koenig Gallery i Berlin.
Dana Schutz's evne til at kombinere figuration med abstraktion inspirerer mig til at udforske dristige, nogle gange ubehagelige fortællinger. Hendes tilgang til historiefortælling og den måde, hun navigerer menneskelig sårbarhed inden for sine malerier, resonerer med den følelsesmæssige dybde, jeg kanaliserer i mit eget arbejde.
Wangechi Mutus kunst fanger mig gennem sin fusion af surrealismen og mytologi. Hendes arbejde føles som en portal til en anden dimension – noget, jeg stræber efter at opnå gennem min egen praksis.
Cindy Shermans udforskning og udfordring af feminin identitet, samt den måde, hun forvandler sig selv til forskellige personer, fascinerer mig. Hun udfordrer beskueren til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er virkeligt, og hvad der er konstrueret. Den følelse af narrativ fluiditet – hvor identitet er noget, man både performer og undergraver – er noget, jeg bærer ind i mit arbejde, især når jeg engagerer mig med kunsthistoriske billeder og omformer dem gennem nye perspektiver.
Hver af disse kunstneres arbejde minder mig om, at kunst kan og bør udfordre status quo, samtidig med at den åbner op for nye samtaler.
Hvad vil du gerne have, at folk bemærker i dit kunstværk?
Jeg vil have folk til at se lagene – både visuelt og konceptuelt. På overfladen er mit arbejde livligt, maximalistisk, til tider humoristisk og intenst, men under det ligger der en dyb fortælling om empati og historie. Mit arbejde inviterer folk til at engagere sig i nuancerne af erfaring – uanset om det handler om at genvinde fortællinger, undersøge hvordan teknologi former os, eller konfrontere udfordringer i vores verden. Jeg håber, at beskuerne går derfra med en følelse af nysgerrighed, medfølelse og et nyt perspektiv.
Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
At skabe kunst giver mig mulighed for at udfordre en 500 år gammel kunsthistorisk fortælling, der har udeladt den kvindelige erfaring, at kanalisere både personlige og kollektive historier og at hjælpe andre med at se nuancerne i vores rejser. Jeg stræber efter at modarbejde objektivisering og at løfte marginaliserede stemmer. Det er en inspirerende proces at bidrage til en række af kvindelige kunstnere, der har ændret den måde, vi forstår styrke og identitet på.
Hvad har været den mest udfordrende aspekt ved at være kvinde i kunsten?
Jeg føler mig meget heldig, at min feministiske stemme er blevet hørt og omfavnet, hvilket har givet mig enormt håb for fremtiden. Jeg føler, at vi er ved at træde ind i et øjeblik, hvor forskellige perspektiver, især kvinders, ikke bare bliver anerkendt, men fejret. Det er meget opmuntrende at se denne ændring og at være en del af en igangværende samtale, der løfter og styrker.
Allison har Thiki blouse på.
