MUNTHE ART MONDAY: ANNA-LISE HORSLEY
Instagram @annalisehorsley
Website: www.anna-lisehorsley.com
Facebook: Anna-lise Horsley
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Anna-Lise Horsley. Jeg er halv Norsk men har levet det meste af mit liv i England. Jeg har studeret Fine Art på Liverpool College of Art, Goldsmiths College London, og det Kongelige Danske Kunstakademi.
Jeg har arbejdet i atelier i New York, London, Budapest, Norge og Frankrig. Mit nuværende atelier er i den vilde del af Norfolk, tæt på det nordlige hav.
Jeg har udstillet i Storbritannien, USA, Frankrig, Skandinavien og Ungarn. Mine værker opbevares i virksomheders og privates kunstsamlinger over hele verden.
Først vil gerne lige sige, at Munthe Art Monday er en fremragende idé!
Jeg synes det er svært at skrive om mine egne værker og jeg er ikke særlig entusiastisk omkring “kunstsprog”. Jeg vil mene at min indstilling til mine kunstværker specielt er at flygte fra ‘den virkelige’ verden. For at kunne være mig selv, bliver jeg nødt til at male. Jeg føler mig heldig at have mit eget rum til dette. Termen som jeg beskriver mit maleri med, er bio abstraktion. Jeg forsøger at afdække energier, som vi ikke har ord for.
En fornøjelig samtale som jeg for nylig har haft på en af mine udstillinger, var med en forsker. Vi talte om kunst og forskning. Jeg forklarede ham at, jeg nogle gange så mit arbejde som en petriskål, i den forstand at et stof ved et uheld kunne flyve ind i den og forårsage en uventet opdagelse. Men selvfølgelig ikke så skelsættende som opdagelsen af penicillin!
Nogle gange føler jeg at min arbejdsproces er som en minedrift. Jeg arbejder hver dag. At gå ned i tunnellen og måske på et tidspunkt finde en diamant. I mit arbejde leger jeg meget. Jeg tager chancer og ødelægger ofte forskellige elementer. Det skal følges som et risikabelt eventyr. Jeg arbejder på flere værker samtidig, så idéerne kan flyve frit rundt på en ubegrænset måde. Jeg er interesseret i ‘uoverensstemmelse’ og disharmoniske metaforer. Naturen er vigtig for mig, i den fortand at jeg ser på den naturlige orden og skaber min egen unaturlige lidelse. Hvert maleri bør have noget nyt, som regel noget uplanlagt og eksperimentelt – Disse nye tilføjelser danner de næste steps til de næste værker.
At male for mig er en meget psykisk handling. Hvis det er et stort værk, lægger jeg som regel lærredet eller papiret ned på gulvet, så jeg hurtigt kan arbejde med flydende maling - som at arbejde på en stor vandfarve. Der er en fornemmelse af at dykke ned i maleriet. De efterfølgende lag kan være et transparent slør eller en tykkere maling.… en ophobning af impulser, tanker og billedsprog. Ting sker gennem processen.
Mindre billeder tænker jeg på som vignetter eller sider fra en skitsebog. Disse dækker væggene i atelieret og har tendens til at sive ind i min underbevidsthed, kun for at dukke op via perifere versioner i større malerier. Jeg har det sjovt med titler, jeg opdigter dem som regel efter jeg har færdiggjort et værk. Jeg ville elske at se nogle af mine større malerier som tapet.
Kunstkritikeren Rachel Fijalkowska har udtalt dette om mit arbejde:
“Anna-Lise maler med flydende og instinktive overbevisninger. Det power fulde og hypnotiske indhold af hendes billeder dukker op gennem dedikation og daglig engagement mellem hendes sind, maling og pensel, så idéerne kan overtage samt skabe en åbning til internt sted som er ude af kontrol, hvor former og mønster danner en dialog og hvor det kaotiske imaginære lejlighedsvis møder det genkendelige. Former vises, og så druknes de kun for at dukke op igen andre steder i andre malerier.
De er gået viralt: Billederne løber fra virkeligheden på en ukontrollerbar rejse. Genbrugte maling fragmenter flyver fra et billede til et andet; idéer er begravet under lag af maling og risikofyldte teknikker. Der er en energisk rå kraft i hendes malerier. Det eksploderer, fremstilling af utænkelige og flere visioner af brillante, ekspertise, ubegrænset overflod, dybde og dekadence.
Anna Lise producerer tydeligvis visuelt poesi, der vrider sig med juveler i en hærgen af teknofarver og forvrængning, et udtryk for det rå, det inderste lag af det ubevidste, en vild kakofoni af skønhed, afsky og til tider ikke-undskyldende grimhed i en eksplosion af bevægelse og fantasi. Former bevæger sig, gentager sig og reflekterer, hopper fra et maleri til et andet; en kemisk reaktion begynder, og en kæde af ufattelige begivenheder udspiller sig, driver produktionen af de billeder, der ændrer sig og skrider frem gennem mange års udvikling, og tager seeren til et uhyggeligt, spektakulært, vedvarende udfordrende og uroligt rum. ”
Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
At være kvinde har ikke påvirket mit arbejde. Jeg er dog naturligvis opmærksom på den ulige kønsbalance i alle aspekter af livet. Takket være blod, sved og tårer fra mange storslåede feministers handlinger, som gør at det langsomt forandrer sig.
Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstner), der inspirerer dig og forklare, hvorfor?
Nogle kvindelige artister, som jeg beundrer er: Marianne North, den victorianske opdagelsesrejsende og maler fra hendes beslutsomhed... Det syttende århundredes kunstner, Artemesia Gentileschi for hendes tapperhed og vedholdenhed.
For nylig har jeg nydt værker af Vanessa Baird, Pia Fries, Mamma Andersson, Solange Knopf, Carol Rama, Allison Schulnik, Rosa Loy, Amy Sillman, Lucy Mink, Shara Hughes, Lee Lozano, Laura Owens og Rose Wylie. Jeg kunne blive ved!! Der er så mange fantastiske kvindelige kunstner derude.
Hvad har været det mest udfordrende aspekt ved at være kvindelig kunstner?
Personligt finder jeg det ikke særlig udfordrende at være en kvindelig kunstner. Faktisk føler jeg mig bare utrolig heldig, i forhold til at have fået lov til at arbejde/lege i alle de forskellige atelierer igennem mit liv.
Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker ved dine værker?
Jeg vil gerne have at mine værker hopper ud af væggen. Jeg håber de giver folk en snert af glæde, ubehag, sjov, elegance og skønhed.... Med andre ord; modstridende visuelle fornemmelser. Børn er de bedste, de reagerer direkte og med det samme. De har ikke nogen barrierer eller hæmninger.
Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.
Følg MUNTHE ART MONDAY her
