MUNTHE ART MONDAY BOLATTA SILIS-HØEGH
Introducer dig selv og fortæl os, hvad du laver.
Jeg hedder Bolatta Silis-Høegh, jeg er billedkunstner og er mor til to dejlige teenagere. Jeg er født og opvokset i Kalaallit Nunaat (Grønland), har også lettiske rødder og er nu bosiddende i København.
Mit primære medie er maleriet, som jeg også har arbejdet med i form af en række installationer. Derudover har jeg udgivet tre børnebøger om Aima.
De seneste år har mit fokus haft psykologisk afsæt med generationelle traumer i fokus og den røde tråd har været en cyklus af (selv)erkendelse, (selv)forståelse og (egen)omsorg.
Bolatta har Kliomi jacket, Kosmila pants og Franci bag på.
Kan du forklare nærmere, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg tror at det har været en super power! På trods af modstand, kæmpe forskelle i indtægter mellem mandlige og kvindelige kunstnere, at have et ustabilt erhverv, så er jeg blevet ved med at finde en nødvendighed i at finde motiver og billeder, jeg kunne spejle mig i følelsesmæssigt og den sensitivitet og nysgerrighed er en modstandsdygtighed der vil noget. I maj skal jeg udstille sammen med min mor, som også er billedkunstner. Til den udstilling har jeg skabt 9 store muslingeformede malerier, der hylder den kvindelige cyklus. Den kvindelige cyklus, som altid problematiseres i samfundet, men som er forudsætningen for at skabe liv og indeholder en vifte af humør og mange overgange, et spektrum som kan forære en psykologisk indsigt og igen - modstandsdygtighed.
Bolatta har Kliomi jacket, Kosmila pants på.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Uligheden mellem kvindelige og mandlige kunstnere i kunstverdenen. At mænd stadig tjener mere, er mere eksponerede, er vist mere på museer og andre kulturinstitutioner - i bund og grund bliver taget mere seriøst.
At have været marginaliseret, har været en af grundene til et mindre selvværd, som også blev forbundet med mit kunstneriske arbejde. Jeg kendte ikke mit eget værd og var derfor dårlig til at forhandle løn til opgaver, sælge min kunst og jeg var den største fejlfinder i mit eget arbejde. Da jeg opdagede at disse selvbebrejdende stemmer ikke var mine egne, men hvordan samfundsstrukturen er bygget op og internaliseret i os, var jeg endda lige ved at blive vred på mig selv over at have været blind overfor det. Indtil jeg kom jeg frem til, at det var selvomsorgen jeg havde brug for, en tilgivelse og at høre min egen stemme støtte og heppe på mig selv og andre.
Hvilken anden (kvindelige) kunstnere inspirerer dig, og hvorfor?
For mig ændrer inspiration sig fra dag til dag. Ligesom i min cyklus. Før i tiden kunne jeg have en yndlingskunstner, yndlingsfilm eller yndlingsmusik, en fortælling man kan formidle til andre, men jeg spejler jeg mig i forskellige kunstnere afhængig af hvilket humør jeg er i eller årstid eller livsvilkår. Lige i dag, i forårssolskinnet tænkte jeg på nogle af Signe Erichsens malerier. Jeg mærkede energien, femininiteten og det følsomme i hendes værker og alle værker har noget forskelligt, der også skifter dag til dag.
Bolatta har Kliomi jacket, Kosmila pants på.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Et omfavnende nærvær, selvomsorgen, at man kan mærke energien i malerierne og nysgerrighed for at forstå og fortælle følelser igennem maleriet eller installationerne.
Bolatta har Kliomi jacket, Kosmila pants og Franci bag på.
