MUNTHE ART MONDAY: CINTHIA MULANGA
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver.
Jeg hedder Cinthia Mulanga og er oprindeligt fra Den Demokratiske Republik Congo. Jeg er dog vokset op i Johannesburg, Sydafrika, hvor jeg stadig bor og arbejder som billedkunstner. Jeg startede ud med at studere tryk, men udviklede senere hen en større interesse indenfor andre medier såsom akryl, kul, collage, akvarel og lidt mode. Senest har jeg arbejdet mere med NFTer.
CINTHIA har MENEDIG jacket og ENTHUSIASTIC pants på.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
De kvindelige kunstnere, der inspirerer mig, er blandt andre:
• Elizabeth Colomba, en fransk maler, fænger mig med hvor detaljeorienteret hun er. Hendes subtile brug af farvepaletter tiltrækker seerne og vækker essensen af den livlige æra i den sorte renæssance.
• Ayana V. Jackson, en amerikansk fotograf og filminstruktør, inspirerede mig dybt under mit andet år med studier i grafik. Hendes grundige og intensive undersøgelser afspejles i hendes arbejde, især i hendes udforskning af kompleksiteterne i fotografisk repræsentation og kameraets rolle i at forme identitet, især inden for rammerne af sort identitet.
• Megan Gabrielle Harris, en amerikansk maler kendt for sit arbejde med oliemaling, navigerer dygtigt i eskapisme i sin kunst. Hendes betagende brug af farver og landskaber transporterer mig ind i hendes malerier og skaber en fordybende oplevelse med hver visning.
• Njideka Akunyili Crosby, en nigeriansk kunstner, anvender collage som et medie til at forbinde fortællingen om hendes nigerianske rødder med hendes adopterede amerikanske kultur. Gennem en kombination af fotografier, maling, farveblyanter, kul og tekstiler skaber hun slående værker, der vækker en følelse af nostalgi i mig.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg har været heldig at arbejde på visse projekter, med brands og være en del af mange fantastiske udstillinger, der har gjort en betydelig forskel i mit liv og karriere, især med tanke på hvor hurtigt min karriere er vokset, siden jeg begyndte at forfølge kunst i 2018. Det at være kvinde har ikke været den eneste faktor, der har påvirket min karriere; min alder og valg af stil har også spillet en rolle. Nogle siger, at min stil minder om en gammel mester's eller en mandlig kunstners, hvilket, selvom det er smigrende i nogen grad, faktisk forstærker idéen om, at mandlige kunstnere sætter standarden i kunstverdenen. Dette mindsker potentialet for kvindelige og unge kunstnere til at udmærke sig. I løbet af mine første tre år år inden for grafik, var jeg en del af mange projekter, der blev domineret af mænd, hvilket afslørede kønsbias inden for kunstindustrien. Dog har jeg erkendt, at succes inden for kunst i højere grad afhænger af vilje, drivkraft, passion og fortælling end køn. Selvom det at være en af de få kvinder i visse projekter og miljøer sommetider fik mig til at føle mig utilpas og præsenterede udfordringer med at finde relaterbare erfaringer, var jeg fast besluttet på at være der.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Det er et meget vanskeligt spørgsmål for mig at besvare. Da jeg voksede op var jeg ikke passioneret omkring billedkunst. Jeg interesserede mig for det, men det var ikke noget, som jeg tænkte, at jeg skulle arbejde med. Sidenhen forelskede jeg mig i kunsten og udviklede en stor passion for det. Det er nu blevet mit hjertebarn, så selvfølgelig bliver jeg sensitiv og beskyttende overfor det. Så selve ideen om at fjerne følelserne fra det, jeg nu kalder en forretning, er stadig udfordrende for mig.
Yderligere et der sårbarheden. Fordi mit arbejde handler om sorte kvinders, inklusiv mine egne, oplevelser, er der en grænse for hvor meget jeg kan dele af mig selv, og det har været udfordrende. At være i en branche, der er domineret af mænd og en ”alle for sig selv” mentalitet har skav en ekstremt hård atmosfære, der nogle gange efterlader lidt eller ingen plads til sårbarhed.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Der er flere elementer, som jeg håber at folk lægger mærke til i mit arbejde. Hvis jeg skulle vælge tre elementer, ville det være rummets arkitektur, de indviklede detaljer og kropssproget hos de figurer, som er afbildet. Mit valg af farver er intuitivt snarere end bevidst. From for alt sigter jeg mod, at seerne skal engagere sig med kunstværket og fortolke det gennem sine egne tanker og minder.
CINTHIA har JANNA cap og ENTHUSIASTIC pants på.