MUNTHE ART MONDAY: EWA MATYJA

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Ewa Matyja, jeg er selvoplært kunstner født i 1985. Jeg trives med at udfordre kreativitetens grænser og udtrykke livets følelser gennem abstrakte visualiseringer. For mig er kunst en kontinuerlig rejse med selvopdagelse, hvor jeg fejrer fejltagelser gennem eksperimenter.

Jeg finder inspiration i livets forskellige facetter – natur, arkitektur, mennesker, kultur og de følelser, de fremkalder. Ved at blande traditionelle materialer med lokale kunstmaterialer og naturlige elementer skaber jeg teksturerede tredimensionelle værker, som fanger essensen af mine omgivelser.

Min kreative proces er dynamisk og involverer flere samtidige kreationer, som fremmer en dialog. Jeg udfordrer mine grænser, uden mulighed for korrektion, da hver penselstrøg er et bevidst skridt mod at skabe noget virkelig bemærkelsesværdigt.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

At være kvinde i kunstverdenen har haft nogle interessante drejninger for mig. Min kunst har en lidt ”maskulin” stil, som er min unikke måde at udtrykke mig på. Men det, der virkelig betyder noget er, at kunst ikke kender til noget køn. Det handler om at formidle følelser, og jeg har altid troet på at bryde fri fra konventioner og regler. I stedet skaber jeg kunst intuitivt og følger min indre kreative stemme. Det er dybden af følelser i dit arbejde, som virkelig resonerer med mennesker og gør indtryk. Til syvende og sidst er jeg har for at vise, at kunst handler om ægthed og følelse, ikke om at passe ind i foruddefinerede kønsroller.

Ewa har AILAV PANTS og ELAYS BLAZER på.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Den mest udfordrende del af at være kvindelig kunstner, som jeg har erfaret har været det at bryde fri fra de kønsrelaterede forventninger og stereotyper, der stadig eksisterer i kunstverdenen. Denne udfordring bliver særlig markant, fordi min kunstneriske stil ofte hælder mod det, der traditionelt er blevet betegnet som mere ”maskulint” i naturen.

Desuden kræver det at dele min kunstneriske proces i dagens verden en øget bevidsthed om, hvordan jeg præsentere mig selv. I vores nuværende samfund føles det ofte som om, kvinder konstant er under skarpt opsyn, med et vedvarende potentiale for at blive bedømt eller seksualiseret. Denne virkelighed tilføjer et ekstra lag af kompleksitet til min rolle som kunstner. Jeg skal ikke kun navigere i de kreative aspekter af mit arbejde, men også omhyggeligt overveje den måde, jeg kommunikere og præsentere mig selv på, for at sikre, at min kunst forbliver i centrum og ikke bliver overskygget af eksterne kønsrelaterede vurderinger og fordomme.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Tracey Emin er en stor inspiration for mig på grund af hendes frygtløse udforskning af identitet og hendes villighed til at udfordre samfundsnormer gennem sin kunst. Hendes evne til at bruge sit arbejde som et middel til selvudtryk og som et redskab til at fremme social forandring resonerer dybt med min egen lyst til at bryde fri fra konventioner og udtrykke mig autentisk.

Georgia O’Keeffe, med hendes bemærkelsesværdige evne til at indfange essensen af naturen og verden omkring hende, inspirerer mig til at finde skønhed i simpelhed og søge inspiration i det hverdagslige. Hendes arbejde minder mig om, at verden er et lærred, der venter på at blive udforsket, og det opmuntrer mig til at oversætte den skønhed, som jeg ser, til mine egne kunstneriske kreationer.

I den moderne verden skiller Jenny Brosinki sig ud som en kilde til inspiration på grund af hendes moderne tilgang til kunst. Hendes brug af dristige farver og abstrakte former til at formidle komplekse følelser er både forfriskende og tankevækkende. Hun minder mig om, at kunst er et dynamisk og evigt udviklende medium, og at der er uendelige muligheder for kunstnerisk udtryk i den moderne tidsalder. Hendes arbejde opmuntrer mig til at eksperimentere med nye teknikker og stilarter i min egen kunst.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Det som jeg håber folk lægger mest mærke til i min kunst, er den dybt intuitive tilgang jeg bringer til hvert enkelt værk. Min kunst er min måde at dele følelser og stemninger, der ofte er svære at sætte ord på. Det er som min personlige dagbog, et lærred hvor jeg begyndte at skrive på min egen unikke måde, efter at jeg brød fri fra ”rotteræset” for at følge min passion.

Den mest betydningsfulde belønning for mig som kunstner er, når betragterne ikke kun kan se, men også føle de følelser, der har inspireret værkerne. Hvis min kunst resonerer med dem på det niveau, hvis den skaber forbindelse og vækker deres følelser, så har jeg opnået noget virkelig meningsfuldt. Sidst men ikke mindst ønsker jeg, at min kunst skal være et medium, gennem hvilket vi sammen kan udforske og udtrykke de komplekse, ofte usagte, facetter af den menneskelige oplevelse.

Ewa har ARUM PANTS på