MUNTHE ART MONDAY: MIE YIM

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Jeg er en Syd Koreansk-født og New York City-baseret maler. Jeg har boet i byen siden midten af 80’erne. Det er en by, der vil æde dig op, hvis ikke du fordobler din indsats og arbejder, fokuserer og forsøger at være den allerbedste version af dig selv. Jeg har lavet oliemalerier i en flydende stil af figuration og abstraktion i forskellige størrelser, alt fra størrelse 8 til størrelse 80 i højden. I starten af min karriere plejede jeg at lave figurativ kunst med antropomorfe dyr i pastorale omgivelser. Ved at bruge intuitive kilder og trække på inspiration fra kunst og livet i den vestlige verden, udviklede de sig til mærkelige biomorfe maskine-lignende væsener.

Kan du forklare nærmere, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Jeg har efterhånden været i branchen i noget tid. Jeg kan huske tidligere situationer i min karriere, hvor jeg følte mig sårbar som en kvindelig kunstner med mandlige kunsthandlere og kunstnere, som havde en magtposition over mig, fordi de kunne hjælpe mig. Efter jeg er blevet ældre og klogere, samt efter me too-bevægelsens fremkommen, er der ingen, der længere tør at lægge sig ud med mig. Heldigvis er der nu også mange kvinder, som er kuratere eller har egne gallerier. Det er en god tid at være kvinde og være en kvinde af farve i!

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Der er alt for mange, men hvis jeg absolut skal vælge, så må jeg sige Louise Bourgeois. Hun er visionær, og jeg føler et slægtskab til måden, hvorpå hun vikler det underbevidste og intuitionen ind i visuelle historier. Joan Mitchell inspirerer mig også. Hun var sådan en badass kvinde, som malede som en sindssyg blandt ab-ex drengene. Eva Hesse, som ifølge mig lavede minimalisme feminisme, er endnu en favorit. Jeg bliver også nødt til at fremhæve asiatiske kvindelige kunstnere, som Yayoi Kusama og Ruth Asawa, som brød barrierer og udstansede glaslofter. Uden dem ville jeg ikke være her.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Jeg vil ikke sige dét at være mor, for Alice Neel har gjort det med mange flere børn, og beklagede sig ikke. Jeg vil i stedet sige den konflikterende følelse af at ville være indenlandsk og ville være professionel. Stereotypen af at en sød asiatisk pige bør være stille og kun tale, når hun bliver talt til, har også hele tiden lagt og fyldt i baggrunden. Det er unødvendigt at sige, at det nu ikke længere påvirker mig.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?Med mine maksimalistiske farver og fremmanende former forsøger jeg at forføre beskueren til at kigge på mit arbejde. Jeg forstår ikke kunstværker, som er svære at træde ind i. Når først man er inde i mit arbejde, så håber jeg, at man vil blive draget ind i en mængde af udfoldende billeder, som kan blive læst og mærket på forskellige måder. Min intention er at formidle tanken om, at skønhed ikke kan eksistere uden den underliggende følelse af rædsel – ligesom liv og død.

Mie Yim har vores DOLCINA kjole og DANCE nederdel på.