EN DE NL
Log ind Søg
Kurv (0)

MUNTHE ART MONDAY: REWA

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Jeg er REWA, en globalt anerkendt billedkunstner, og min kulturarvsinspirerede kunst har været udstillet på messer, museer og gallerier i Afrika, Asien, Europa og Nordamerika – bemærkelsesværdige udstillinger inkluderer Museum of Contemporary African Diasporan Arts (MoCADA) i New York; Zeitz MOCAA i Cape Town; Jonathan Ferrara Gallery i New Orleans; Contemporary Art Centre New Orleans (CACNO); Nigerianske Nationalmuseum.

Mine værker har været præsenteret på flere anerkendte kunstmesser, herunder Art Miami, Art Expo Chicago, Art Market San Francisco og Art Dubai. Jeg har samarbejdet med globale brands som Unilever og Nike på kampagner som Vaseline Showcase på Essence Festival 2019 og kvindernes VM-kampagne 2019 "Don’t Change Your Dream, Change the World" fra Nike. Mine værker har været med i flere episoder af Law & Order: Organized Crime, ABC Network’s Black-ish, og Oprah Winfrey’s OWN "All The Single Ladies" – tre populære tv-serier i USA. Senest blev seks af mine kunstværker fremvist i multi-platin, Grammy-vindende, globale superstjerne Ushers nye musikvideo, "Ruin", forud for hans rekordbrydende halvlegsshow ved Super Bowl LVIII. Mine værker er blevet erhvervet af bemærkelsesværdige samlere, herunder Beth Rudin DeWoody, CCH Pounder og Bentata-familien, og indgår også i virksomhedssamlinger, herunder AXA XL.

Jeg har en BSc i Fysiologi og Farmakologi (Combined Honours) fra University College London (UCL) og blev anerkendt af Lagos State Governor på International Women’s Day (IWD) 2022 som en af EKO 100 Women for mit prisværdige arbejde inden for finans og billedkunst

Artwork Archive 1.jpg__PID:bd0bf7c4-fc8d-4fb3-968b-8b3201d32b32

REWA har BABYLOMA DRESS på.

Image-1.jpg__PID:c4fc8dff-b316-4b8b-b201-d32b329ff782

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Ndidi Emefiele, Toyin Ojih Odutola og Njideka Akunyili Crosby er utroligt inspirerende kunstnere, og selvom de ikke har påvirket mit arbejde, er jeg en stor fan!

Ndidi Emefieles værker fanger mig med deres dristighed og livlighed. Som medmor beundrer jeg dybt, hvordan hun ubesværet integrerer sine livserfaringer i sin kunst. Hendes evne til at balancere moderskab med en blomstrende kunstkarriere er et vidnesbyrd om hendes styrke og kreativitet. Ndidi's kunst, med sine rige teksturer og lag, udforsker ofte temaer som identitet, køn og kulturel arv, hvilket resonerer dybt med mine egne kunstneriske bestræbelser.

Toyin Ojih Odutola er en anden kunstner, der inspirerer mig meget. Hendes indviklede og detaljerede tegninger udfordrer konventionelle opfattelser af identitet og narrativ. Toyins udforskning af personlige og kollektive historier gennem portrætter er både intime og ekspansive, og tilbyder en dybtgående kommentar om race, kultur og den menneskelige oplevelse. Hendes dedikation til sit håndværk og hendes evne til at formidle komplekse følelser og historier gennem sin kunst er utroligt motiverende.

Njideka Akunyili Crosbys værker er en mesterklasse i at forene det personlige med det politiske. Hendes brug af blandede medier til at skabe rigt detaljerede og lagdelte kompositioner afspejler hendes oplevelse af at leve mellem Nigeria og USA. Njidekas udforskning af tværkulturelle identiteter og hendes evne til at væve forskellige elementer af hendes arv ind i sin kunst er både innovative og dybt bevægende. Hendes succes og anerkendelse i kunstverdenen tjener som en kraftfuld påmindelse om vigtigheden af autenticitet og vedholdenhed.

Disse kunstnere inspirerer mig ikke kun gennem deres bemærkelsesværdige kunstneriske talenter, men også gennem deres modstandskraft og dedikation til deres håndværk. De har hver især, på deres unikke måder, bidraget til en rigere og mere mangfoldig repræsentation af kvindelige perspektiver i den moderne kunstverden.

otu-odu society Final.jpg__PID:ffb3168b-8b32-41d3-ab32-9ff782e39cd6


Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?


Den mest udfordrende aspekt ved at være kvinde inden for kunsten, især som en afrikansk, selvlært kunstner og mor, er at navigere gennem vedvarende køns- og kulturforstyrrelser, mens man balancerer professionelle ambitioner med personlige ansvar. Trods fremskridt er kunstverdenen ofte stadig mandsdomineret, og afrikanske kvindelige kunstnere står over for yderligere forhindringer i at opnå den samme anerkendelse og de samme muligheder.

En betydelig udfordring er den begrænsede repræsentation og synlighed af kvinder, især afrikanske kvinder, i store udstillinger, gallerier og samlinger. Denne ulighed kan gøre det svært for os at opnå det samme niveau af eksponering og validering, der er afgørende for ens fremtidige karriere. At overvinde disse systemiske barrierer kræver enorm talent, vedholdenhed og et stærkt netværk, der advokerer for større ligestilling indenfor køn og kultur i kunsten.

Som selvlært kunstner uden den formodet baggrund af en MFA, møder jeg også skepsis med hensyn til mine færdigheder og legitimitet. Kunstverdenen værdsætter ofte formel uddannelse og kvalifikationer højt, og uden en MFA skal jeg arbejde endnu hårdere for at bevise mit værd og talent. Dette gør det yderligere udfordrende, da jeg konstant stræber efter at demonstrere kvaliteten og dybden af mit arbejde uden støtte fra traditionelle akademiske meritter.

At balancere moderskab med en krævende kunstkarriere er en anden stor udfordring. Som mor til et lille barn jonglerer jeg ofte forældreansvar med behovet for at dedikere tid og energi til min kunstneriske praksis. Denne dobbelte rolle kan begrænse min evne til at deltage i ophold, rejse til udstillinger eller engagere mig i professionelle udviklingsmuligheder, der er essentielle for vækst og netværk i kunstverdenen.

Derudover er den følelsesmæssige og mentale belastning ved konstant at skulle bevise sig selv i et felt, hvor kvinders og afrikanske kvinders bidrag nogle gange undervurderes betydelig. Presset for at udmærke sig og bryde gennem køns-, kultur- og uddannelsesbarrierer kan være udmattende og kræver en stor portion modstandskraft og beslutsomhed.

På trods af disse udfordringer giver det at være en afrikansk, selvlært kvinde inden for kunsten et unikt perspektiv og styrke. Det har lært mig vigtigheden af at skabe støttende fællesskaber, advokere for lige repræsentation og bruge min kunst til at fortælle kraftfulde, autentiske historier. Disse oplevelser har ikke kun formet min karriere, men også næret min passion for at bidrage til en mere inkluderende og retfærdig kunstverden.

avulenu_we have seen the skies.jpg__PID:f7c4fc8d-ffb3-468b-8b32-01d32b329ff7


Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

At være kvinde har haft en omfattende indflydelse på min karriere, på både godt og ondt. Som kunstner og mor til en 4-årig må jeg ofte balancere mine professionelle ambitioner med mine forpligtelser derhjemme. Denne dobbelte rolle har begrænset min evne til at deltage i ophold, som ofte er afgørende for kunstnere for at udvikle deres arbejde, netværke og få eksponering. Moderskabet gør, at jeg må være mere selektiv med de muligheder, jeg forfølger, og finde kreative måder at integrere mit familieliv med mine professionelle ambitioner. Det at være kvinde har også beriget min kunst og mit perspektiv. Mine erfaringer som mor og professionel har givet mig en dybere forståelse af modstandskraft, tidsstyring og prioritering. Det har også være en stor inspiration i mit arbejde og har bragt temaer om identitet, arv og kvindelighedens mange facetter. Jeg har lært at navigere i kunstverdenen med et unikt perspektiv, idet jeg udnytter mine personlige erfaringer til at skabe autentiske og kraftfulde værker, der resonerer med forskellige mennesker. Sammenfattende har det at være kvinde og mor præsenteret specifikke udfordringer, men det har også givet mig unikke indsigter og styrker, der har formet min karriere på meningsfulde måder.

Munthe 1.jpg__PID:fc8dffb3-168b-4b32-81d3-2b329ff782e3

REWA har OSI JACKET på.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

I mit kunstværk ønsker jeg, at folk bemærker den dybe forbindelse til min Igbo-arv og den unikke kulturelle fortælling, den præsenterer. Mit arbejde, som jeg refererer til som Igbo Vernacular Art, er dybt forankret i traditionerne og skikkene hos Igbo-folket i det sydøstlige Nigeria. Denne betegnelse er betydningsfuld for mig, fordi den indfanger essensen af min kunst, som eksisterer udenfor formelle akademiske eller vestlige dialoger og i stedet er forankret i livet, kulturen og stedet, hvorfra den er afledt.

Min kunst skildrer den moderne 'afropolitan'-kvinde—fremadskuende, progressiv, uhæmmet og selvbevidst—mens hun stadig er forankret i de pligter og ansvar, som er dikteret af gamle skikke og traditioner. Denne dualitet er et centralt tema i mit arbejde, som afspejler balancen mellem uafhængighed og tradition. Væsentlige temaer som overgangen til voksenlivet, forlovelse, ægteskab og samfundsroller er fundamentale i mine portrætter, som blander gamle skikke med moderne fortolkninger.

Et særpræg ved mine malerier er måden, jeg fremstiller mine emners hud på ved hjælp af en glasmosaikteknik. Denne tilgang gør mine emners hudfarve agnostisk og transcenderer traditionelle opfattelser af hudfarve. De levende, mangefacetteret hudtoner symboliserer identitetens mangfoldighed og kompleksitet, hvilket gør det muligt for beskuerne at se ud over racemæssige eller etniske skel og fokusere på de kulturelle og personlige fortællinger, der formidles gennem kunsten. Ligesom glasmosaikvinduer i katolske kirker ofte skildrer bibelske scener, helgener eller andre religiøse figurer og tjener som visuelle hjælpemidler til at formidle historier og lærdomme til kirkegængere. Farverne og konstruktionen i mine emners hud formidler kulturelle begreber og fortællinger på en visuelt engagerende måde.

Jeg ønsker, at beskuerne genkender den ekspressive æstetik i mit arbejde, der flugter med nutidig moderne kunst og fokuserer på form, komposition og fortælling. Min kunst indeholder et unikt ordforråd bygget på en stærk fornemmelse af sted og historie, meget ligesom dialekter er forankret i et bestemt område.

I sidste ende håber jeg, at mit arbejde transcenderer transaktionelle interaktioner og bliver en del af den bredere kunsthistoriske dialog om Afrika og Nigeria, ud over den generaliserede betegnelse af moderne afrikansk kunst. Jeg stræber efter, at min kunst bliver set som en særpræget iteration af skikke og traditioner, der afspejler en specifik lokalitet og folk og bidrager til en dybere forståelse af afrikanske kulturelle fortællinger

Somadina with Bicycle.jpg__PID:2b9c39a1-1568-4efb-937f-25a1ebee33dcMunthe 2.jpg__PID:8dffb316-8b8b-4201-932b-329ff782e39c

REWA har CIELLA BLOUSE og CHARMING SKIRT på.