MUNTHE ART MONDAY: AMALIE JAKOBSEN

Instagram: @amalie.jakobsen
Hjemmeside: www.amaliejakobsen.com

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Amalie Jakobsen, og jeg bor og arbejder til dagligt som kunster i Berlin. Mit primære medie er skulptur. I hverdagen bruger jeg min tid enten foran computeren, på at læse bøger eller i mit metalværksted, som er et glædens sted for mig. Mine seneste kunstneriske arbejder har ført mig til det ydre rum og under jordens overflade helt ind til grundvandsreservoirer.

Min seneste soloudstilling ”Aquifer” på Gether Contemporary består af 12 skulpturer fremstillet af marmor og forskelligartede sten fra flere steder på jorden. I hver sten er der gravet et krater, og i bunden af hvert krater findes der, hvad der skal ligne det sidste vand i det vandførende lag. Udstillingen afbilder et efterskælv og efterlader et landskab som en visuel konsekvens af destruktionen af naturen. I de seneste år har jeg været optaget af at finde beviser på udvidelsen af det antropocænen (den såkaldte geologiske tidsalder for mennesket) i det ydre rum. Researchen akkumulerede sig til min seneste udstilling på Gl. Strand kaldet ”Cosmic Coastline”. I centrum af udstillingen var der en satellit-lignende skulptur, hvori en robotarm var installeret. Den tegnede forskellige advarselstegn i sort lavasand. Rundt om satellitten var en animeret video, som viste satellitter, der svævede rundt i det lavere kredsløb. Udstillingen indeholdt også en serie marmorskulpturer, der viser rumindustriens jagt efter vand, mineraler og andre værdifulde resurser som findes på asteroider. 

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Som kvindelig kunstner er jeg ikke bange for at arbejde i stor skala, med tung vægt og højteknologiske materialer. På trods af det, så mener jeg, at jeg som kvinde har en mere feminin tilgang til fremstillingen af skulpturer i stor skala. Et eksempel er den 5,4 meter høje skulptur ”Suffocated Air”, som var udstillet på Rådhuspladsen, og som nu er en del af den permanente samling på Arken Museum of Modern Art.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Jeg er stor fan af Alexandra Bircken, Carol Bove og Monika Sosnowska, der alle laver metalskulpturer i stor skala.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

De største udfordringer ved at være en kvindelig kunster og arbejde med metaller har mest været af lavpraktisk karakter, så som at få svejsehandsker i kvindestørrelse og kunne håndtere metalværktøjer, som er designet til en stor smedje mandehånd.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Skønhed og destruktion. Min kunst er både forførende og lokkende ved første øjekast, men hvad der egentlig er afbildet, er menneskets voldelige handlinger mod naturen. Gennem mine skulpturer forsøger jeg at vise glimt af de konsekvenser, som vores handlinger har for kloden og det ydre rum som vil får stor betydning for os i de kommende årtier.