MUNTHE ART MONDAY: MEGAN JORGENSON
Navn: Megan Jorgenson
Profession: Abstrakt-impressionistisk maler
Los Angeles, CA.
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver.
Jeg hedder Meg Jorgenson. Jeg er en abstrakt-impressionistisk maler fra Los Angeles. Jeg arbejder både tæt og bevidst med jordmedier.
Kan du forklare nærmere, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Både min mor og bedstemor var kunstnere. Deres unikke og kreative synspunkter har påvirket og opfordret mig til selv at udforske flere udtryksmæssige retninger. Jeg tror også på, at der findes en stærk og ubrydelig kraft i det kvindelige samfund – som når det blandes med kunst, føles som magi lige ved hånden. Det føles radikalt og vigtigt.
Hvilke andre kvindelige artister inspirerer dig og hvorfor?
Hilma af Klint har været en gennemgående inspirationskilde igennem hele min karriere. Hendes banebrydende indsats for at skabe en ny spirituel bevægelse indenfor abstrakt kunst, gør hende til et enormt fascinerende individ. Hendes kunst skubber for alvor til nogle grænser inden for spiritualismens overbevisninger, da det både bygger på det matematiske og mystiske. Hun har derfor været med til at ophæve grænser i vores synlige verden. Som medie malede hun ikke bare værker til beskuelse, hun byder os ind i hendes verden.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
At skulle skille sig ud som kunstner, gå uden om sammenligningerne og ikke tillade mig selv at synke ned i de bokse, der definerer mig udelukkende som kvindelig kunstner. Indtil videre føler jeg ikke, at jeg endnu i min karriere er blevet mødt med en overvægt af diskrimination defineret af mit køn, som har skabt udfordringer omkring det at være kvindelig kunstner. Og på trods af jeg muligvis har været heldig på den front, så tror jeg stadig, at de diskriminerende undertoner imod kvindelige kunstnere fra fortidens kunstverden, ligger implicit i branchen. Jeg tror generelt, at det kan være udfordrende at være kvinde. Jeg har været nødt til at arbejde hårdt for at kunne ære mig selv som kvinde i mange af aspekter i min hverdag og for ikke at synke ned i de bokse, fortidens samfund har skabt til kvinden.
Jeg har vedholdende plejet mit hellige kunstneriske rum ved at omgive mig med dem, der inspirerer, respekterer og opløfter mig. Ikke kun som kunstner men også som menneske. Og måske på den måde, har jeg kunne undvige de eksisterende udfordringer i et stadigt mandsdomineret samfund. Men der sker en fremgang, og det er fortsat tydeligt, at der er mange måder, uligheden kan udlignes. Jeg kan kun håbe, at anerkendelsen af kvindelige kunstnere for alvor fortsætter med at blomstre i det 21. århundrede.
Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker i dine værker?
En følelse af meditativ forankring. Det er ikke levedygtigt for mig bare at lave kunst. I min praksis bringer jeg mig selv og andre tilbage til en følelse af fornyelse. Vores harmoni med naturen er genetisk og ligger dybt i vores kerne. Menneskets velvære trives i kontakt med jorden, fordi naturen består af en ren og helende essens. Det, jeg derfor håber på, at folk bemærker i mine værker, er subjektivt. Men jeg tror, at med opmærksomhed på min måde at udtrykke min egen kærlighed til naturen, vil vores følelser være forbundet.
