MUNTHE ART MONDAY: GITTE JOHANNESEN
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Hej, jeg hedder Gitte, og jeg er indehaver af SPECTA, som er et galleri for samtidskunst i København K. I galleriet præsenterer jeg samtidskunst i stort set alle medier af både danske og internationale kunstnere.
Gitte har OSI jacket og OBBI pants på.
Kan du nævne andre kvinder (galleriejere eller kunstnere), som inspirerer dig, samt forklare hvorfor?
Jeg inspireres af kvinder i mange sammenhænge, og ikke mindst af kvindelige kunstnere. Det er kvinder, der arbejder vedholdende og kompromisløst for det, de tror på, på trods af de forventninger der fortsat er til hvordan de skal agere. Det synes jeg altid er stærkt og meget inspirerende.
Mit galleri blev grundlagt af min mor, og hun har været en stor inspiration for mig. Hun har – ligesom de mange kunstnere, jeg har mødt – også arbejdet kompromisløst, vedholdende og til tider også kæmpet for at holde snuden i sporet. Hun har også været en mønsterbryder, det har slet ikke ligget i kortene, at hun skulle
drive et galleri for den nyeste samtidskunst. Min mor har drevet en forretning der har været baseret på både begejstring og ordentlighed, som jeg altid forsøger at gøre hende efter.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
At være kvinde i min branche er ikke som sådan et særsyn, men som i mange andre brancher er der fortsat en forskel på at være mand og kvinde. I mit tilfælde har jeg i første omgang ikke tænkt over det, fordi mit galleri er grundlagt af min mor. Så for mig var det helt naturligt, at man som kvinde kunne drive et galleri. Jeg har kunnet se, at der har været mange mandlige kunstsamlere, som det har været mere naturligt for mandlige gallerister at være kammeratlige med, og dermed har adgangen till dem været anderledes. Efterhånden som flere kvinder besidder de højeste stillinger i branchen, at flere kvinder driver gallerier og at flere kvinder samler på kunst, er jeg fortrøstningsfuld. Det overraskende for mig er nok mest hvor
langsomt det går med at få indgroede tankesæt og betragtninger ændret, både overfor kunstnere og for andre aktører i og omkring kunstbranchen. F.eks. at kvinder, der er kunstnere italesættes som ”kvindelige kunstnere”, mens mandlige kunstnere er ”kunstnere”. At være kvinde er jo ikke et nybrud, men definerer ganske enkelt halvdelen af verdens befolkning…
Hvad har været det mest udfordrende ved at være en kvinde i kunstbranchen?
Der er f.eks. stadig en forskel på, hvordan mænd og kvinder kan agere overfor og interagere med kunderne. Der er bestemte former for adfærd i forbindelse med salg, som historisk er formet og dyrket af og for mænd, en form for jovialitet. Der er uudtalte forventninger til, hvordan en kvinde opfører sig, som ikke gælder mænd. Det er også tydeligt for mig, at mænd automatisk taler til mænd, som måske bunder i, at kvinder historisk set har været forvist til at skulle holde sig i baggrunden, og at mænd måler sig med mænd. Det er ikke specifikt for galleri-branchen, men noget jeg oplever i mange sammenhænge, både privat og professionelt. Mange af de forskelle, der fortsat er på mænds og kvinders muligheder er strukturelle, og derfor ikke altid direkte synlige. Det gør, at det er sværere at definere forskellene konkret set, men forskellene er der.
Hvad ønsker du, at folk lægger særligt mærke til ved dit galleri, og den måde du fremviser kunst på?
I SPECTA håber jeg, at folk finder en foranderlighed, at hver udstilling er en ny oplevelse. Galleriets program er varieret og på den måde vil også udstillingerne pege i forskellige retninger. Med den variation i kunstnerisk tilgang håber jeg også, at de besøgende får en oplevelse af, at vi hver især rummer flere sider, og at vi derfor kan finde resonans i forskellige former for kunst og ikke begrænses til bestemte typer af kunst. Og så håber jeg, at dem, der besøger galleriet, registrerer et højt kvalitetsniveau i den kunst, de møder.
Gitte har OMAI jacket på.
