EN DE NL
Log ind Søg
Kurv (0)

MUNTHE ART MONDAY: LILY MACRAE

Fra: Skotland, Glasgow
Profession: Maler
Instagram: lilcmac
Hjemmeside: lilymacrae.com

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Lily og jeg er en Skotsk kunstner, (primært maler), og er bosat i Glasgow. Jeg arbejder fuldtid i mit atelier i et lager ved Clyde floden. For nylig har jeg arbejdet hen imod mit første soloshow i London. ‘All That Remains’ kurateret af Purslane kunst og afholdt på den meget smukke 14 Cavendish, et palæ fra det 18. Århundrede, som er blevet lavet tilbage til sin kerne og originale konstruktioner.

Jeg har udstillet nogle nye værker, nogle af dem er udarbejdet under lockdown, som ikke er blevet set personligt før. 10% af alle indtægter fra showet gik til Women’s Aid. Det foregik fra d. 23.-30. november.

Min praksis består primært af store oliemalerier, der gentilegner sig billeder og motiver fra et utal af kilder, herunder Baroque Old Masters’ malerier og stillbilleder fra film. Et sted mellem figuration og abstraktion, og jeg vil have værkerne til at re-forestille universelle historier og myter; at fremhæve deres magt, skønhed og lys og ofte absurditet, og lege med den oprindelige betydning af værkerne inden for den moderne sfære.

Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

For mig har det at være en kvindelig kunstner for det meste været positivt. Jeg var for nylig en del af et show kun med kvinder i London på Soho Revue med Purslane, en virksomhed der drives af kurator Charlie Siddick, som generer overskud til velgørenhed fra deres udstillinger. Showet var til støtte af kvinder for kvinder, via donationer til afghanske kvinder, som har overlevet fra krig. Det var en fantastisk oplevelse at arbejde med disse meget talentfulde kvinder.

Selvom det tager for langt tid, virker det til at kvinder bliver mere repræsenteret og anerkendt, og at der er en fællesskabsfølelse blandt kvindelige kunstnere, hvor man motiverer hinanden.

Jeg har oplevet at blive støttet af fantastiske kvindelige kreativere og det er jeg meget taknemlig for. Når det så er sagt, tror jeg at der meget lang vej til ligestilling, og at karrierer og succes, ikke skal blive defineret af dit køn. 

Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstner), der inspirerer dig og forklare, hvorfor?

Det er svært, fordi der er så mange, men her er en samling af få kvindelige kreativere, som har inspireret mig for nylig...

Daisy Collingridge er en kunstner som jeg finder utrolig inspirerende. Efter vi har udstillet sammen for et par år siden, har vi holdt kontakten og hendes arbejde tager altid pusten fra mig. Hun laver ‘køddragter’ eller ‘Squishies’, som er en udforskning af stof, form og kød. Hendes arbejde betragter og fejrer kroppen i alle dens mange vidunderlige former.

Cathrin Hoffman er en tysk kunstner og en helt fantastisk maler, som jeg stødte på for nylig og jeg elsker hendes arbejde. De fordrejede figurer i hendes værker er også en udforskning af kroppen og menneskeheden i den post digitale tidsalder.

Artemisia Gentileschis arbejde har haft indflydelse på mit eget. Ikke kun i formen, men tanken om at praktisere på det tidspunkt som en kvindelig kunstner – Jeg tror at hvis man fokuserer for meget på det aspekt, kan det distrahere fra hendes arbejde, som jeg synes bør være det primære fokus. Hendes arbejde trods køn, fortjener en plads i kategorien af mesterværker. Der er ingen tvivl om, at hun var som en rollemodel og en pioner for mig.

Flora Yukhnovich er en anden kvindelig maler, som jeg har fulgt et par år, og som har haft indflydelse på min egen praksis. Hendes malerier genfortolker sproget Rococo, hun undersøger skildringen af femininitet og det dekorative, og arbejder et sted imellem abstraktion og figuration, hvilket jeg er meget interesseret i.  

Hvad har været det mest udfordrende aspekt ved at være kvindelig kunstner?

I en ideel verden, vil køn ikke definere dig eller være et problem, men for mig er selvpromovering svært. At promoverer ens arbejde og bibeholde selvtilliden er noget, som jeg altid har kæmpet med. At være selvsikker og at bruge det rigtige sprog – ikke at undskylde unødigt og at stå op for mig selv. Jeg tror, jo mere jeg udvikler mig i mit arbejde, desto mere indser jeg at selvtillid og troen på ens arbejde er en god ting. Det skubber dig til at udrette mere og til at stræbe efter den form for behandling, som du fortjener.

Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker ved dine værker?

Det er så subjektivt for hvert enkelt værk, at jeg næsten ikke ved hvordan jeg skal besvare spørgsmålet. Jeg føler at når du har skabt noget, tilhører det ikke længere dig. Betydningen er ude af din kontrol. Jeg holder meget af at høre om, hvad folk ser, genkender og føler. Det kan være noget helt andet end, hvad du havde til hensigt, men det gør det ikke mindre værd. I sidste ende uanset hvad de bemærker, vil jeg bare have dem til at føle og blive draget af værket, stoppe op og betragte og ikke bare gå forbi.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.

Følg MUNTHE ART MONDAY her