MUNTHE ART MONDAY: MAKIKO
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Hej! Mit navn er Makiko og jeg er en tværfaglig kunstner der bor og arbejder mellem London og San Francisco. Jeg skaber malerier, skulpturer, installationer, og lyd værker der relaterer sig til emner som moderne femininitet, kulturel arv og hybrid identiteter.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
I mit arbejde skaber jeg ofte værker der har en feministisk tilgang. For eksempel har jeg skabt en serie af skulpturer der hedder Needle, hvor jeg udforsker de komplekse og ofte selvmodsigende aspekter af femininiteten. Skulpturerne er forstørrede kopier af min japanske mormors synåle og strikkepinde. Nogle af skulpturerne er næsten 2 meter høje. Som lille beundrede jeg altid den måde min obaachan (mormor på japansk) brugte håndværk til at udfolde sin kreativitet. Ved at nytænke redskaberne fra et traditionelt feminint håndværk, fremstår de som våbenlignende skulpturer der repræsenterer håndværkets historie. I samarbejde med denne serie er jeg ved at skabe et performancekoncept. Her skal en række dansere sno sig om skulpturerne, og vække dem til livs. Mit arbejde er en kritik af patriarkatet og jeg ønsker at skabe provokation. Mine værker skaber rammerne for en verden hvor det feminine håndværk styrkes.
Udover mit eget arbejdet er jeg klar over kønsfordelingen og repræsentationen af kvindelige kunstnere indenfor branchen. Jeg gør derfor min del for at dyrke sammenhold og skabe muligheder for andre. Jeg har været med til at skabe en gruppe udstilling for kvindelige og nonbinære kunstnere, det arbejder med abstrakt kunst i Californien. Udstillingen åbner i Marts 2024 og har til formål at hylde hvordan kvindelige kunstnere bidrager til kunstens historie. De medvirkende kunstnere er fuldstændige fantastiske, og jeg kan ikke vente med at dele denne udstilling med offentligheden!
Makiko har LESLEA shirt på.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Der er så mange! De kvindelige samtidskunstnere der inspirerer mig inkluderer Hannah Levy, Donna Huanca og Monica Bonvicini. Historisk set tager jeg inspiration fra de kvinder i efterkrigstiden i USA der banede vejen for abstract kunst – Lee Krasner, Elaine de Kooning, Grace Hartigan, Joan Mitchell og Helen Frankenthaler. De nøjedes ikke blot mere at være inspiration for andre, de var ægte kunstnere.
Makiko har LARUSSA knit på.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
For at være ærlig, tror jeg at det er noget der først kommer til at stå klart når jeg kigger tilbage på min karriere i fremtiden. Lige nu prøver jeg ikke at lade det bekymre mig, så jeg kan fokusere på mit arbejde.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Der er mange metaforer i mine værker, og jeg håber at de vækker en nysgerrighed og en forbindelse til beskueren. Kæderne, kimonoen, buret og farven rød. Disse er alle en bevidst del af mit psykiske landskab, min arv, alt det jeg observerer i verdenen, og mit syn på feminismen. Når dette er sagt, ønsker jeg ikke at kontrollere hvordan folk opfanger mine værker. Jeg fokuserer på historien og skabelsen, og når først det er nået ud til verdenen, gør jeg mit bedste for at slippe det fri.
Du kan finde mig via sociale medier på
@makikoharris
eller online på
makikoharrisart.com
Fotograf: Ben Pipe
