MUNTHE ART MONDAY: TERPSICHORE SAVVALA
Navn: Terpsichore Savvala
Instagram: @terps
Hjemmeside: terpsichoreceramics.com
Profession: Keramiker
Fra: Athen, Grækenland
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Terpsichore. Jeg er keramiker og kommer fra Athen. I øjeblikket bor jeg skiftevis i Athen og København. Mit arbejde er inspireret af den græske oldtid og det moderne menneskes tilstand, ved brug af klassiske former til at formidle almindelige følelser af den moderne psyke. For eksempel formen af neolitiske idoler til at udtrykke den daglige kedsomhed eller formen af epinetron, (en gammel keramisk lårbeskytter, der benyttes ved spinding af uld) som kan ses som en feministisk rustning.
Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Det er et interessant spørgsmål. Et af de første spørgsmål, som jeg stillede til min keramik lærer var, hvorfor de fleste berømte keramikere er mænd, selvom de studerende i keramik overvældende er kvinder. Han svarede at dette handler om kropslig styrke.
Altså, nu ved jeg at det bestemt ikke handler om dette.
Jeg ønsker ikke at gå ind i, hvordan kønsstereotyper påvirker alle aspekter af samfundet. Dog er det blevet indlysende for mig, når keramik bliver skabt af en mandlig kunstner, har det lettere ved at blive betragtet som kunst, mens hvis det samme værk blev lavet af en kvinde ville det blive betragtet som “et håndværk”. Bare noget smukt der kan blive brugt til dekoration og ikke som noget, der kan blive tænkt på igen som ved et kunstværk.
Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstner), der inspirerer dig og forklare hvorfor?
Sonja Ferlov Mancoba. Jeg så en udstilling om hende i SMK i København for tre år siden, og følelsen har ikke forladt mig siden. Hun kombinerede inspiration fra forskellige epoker og kontinenter og lavede skulpturer, der omfattede så mange forskellige kulturer, gamle og nye, hvilket resulterede i helt moderne former. Hvad jeg elsker ved hende, er at hun ikke viger tilbage fra at fylde sit arbejde med symbolik og følelser.
Hun skulpterer temaer der kunne betragtes som naive eller endda banale, og hun behandlede dem med en underfundighed og sensibilitet der fremkaldte følelser, som om de aldrig var blevet set før. Et godt eksempel er en smuk skulptur af en fugl og dens unge også kendt som “mor og barn”. Dette er en af mine favoritter. Skulpturen dekorerer hendes og hendes mands grav.
Hun, som andre kvindelige kunstnere før hende, var utrolig kritisk overfor sin egen kunst. Som flere ved, har hun engang smidt et af sine kunststykker i en sø, fordi “det ikke opførte sig”. Det faktum at en utrolig kunstner som hende var i tvivl om hendes værd, er både tankevækkende og trøstende for mig.
Hvad har været det mest udfordrende aspekt ved at være kvindelig kunstner?
Som mange kvinder, lider jeg af en form for impostor-syndrom, som jeg også har bemærket hos andre kvindelige kunstnere, jeg kender. En følelse af hvis vores værk er populært, tænker vi, det oftest er andre faktorer der spiller ind, end blot vores arbejde i sig selv.
Jeg troede at i en praksis som keramik, hvor jeg skaber et kunststykke fra start til slut, uden input fra nogen som helst (udover selvfølgelig ildens magi), ville jeg være beskyttet mod det, men det er desværre ikke tilfældet. Jeg har tydeligt set det hos mine venner som er fantastiske kunstnere. Men de har også tendens til at have denne følelse, som gør at de undervurderer deres arbejde med hensyn til både kunstnerisk og økonomisk værdi. Jeg tror, hvis blot disse kvinder havde samme selvtillid som mandlige kunstnere med enten ligeværdig eller mindre talent, ville de trives.
Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker ved dine værker?
Jeg vil gerne have, at folk lægger mærke til humoren i mine værker. Jeg bryder mig ikke om, når folk tager dem selv for alvorligt, og jeg forsøger også på ikke at tage mig selv for alvorligt.
Jeg har tendens til at overanalysere og lave for meget research, før jeg begynder at arbejde på noget. Men når jeg rent faktisk skaber værket, ender jeg med at lave fjollede historier og personificere mine skulpturer så meget, at når de kommer ud af ovnen, føles det som om vi allerede har interne jokes sammen. Al den research som jeg udførte inden, bliver bare den kontekst, hvori mine værker eksisterer.
Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.
Følg MUNTHE ART MONDAY her