MUNTHE ART MONDAY: ALYMAMAH RASHED
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Alymamah Rashed, og jeg er en maler og historiefortæller fra Kuwait. Gennem min kunst fortæller jeg historien om at konstruere min krop, nedbryde den og genoprette den, uanset om jeg arbejdet i studiet eller går omkring i min dagligdag. Denne proces er en konstant tilstedeværelse i mit liv – den forsvinder aldrig. Derudover arbejder jeg som arkivar på Kuwait National Museum, hvor jeg har ansvaret for at dokumentere arkæologiske genstande, som er udgravet i Kuwait.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg er fyldt med kærlighed, lys og passion. Min familie, venner og kære mentorer har støttet mig siden jeg studerede og boede i New York.
Mens jeg var i New York, oplevede jeg racisme, diskrimination og verbale overgreb, hvilket gjorde det udfordrende at forsætte med at forfølge min kærlighed til at skabe kunst – især efter at have arbejdet i flere forskellige gallerier med fjendtlige arbejdsmiljøer. Jeg tvivlede på, om jeg stadig ønskede at være kunstner, men jeg fandt svaret, da jeg besluttede mig for at ansøge ind på kunstskolen og forfulgte det.
Jeg har helet utroligt meget gennem mine klassekammerater, mentorer og min beslutsomhed om at omfavne mig selv og min kunst fuldt ud.
Efter min eksamen valgte jeg at vende tilbage til mit hjemland, selvom jeg egentlig havde andre planer. Jeg følte en presserende trang til at male i mit eget land. Jeg tilpassede mig mine egne ønsker og stod i min egen magt.
Heldigvis mødte jeg to inspirerende gallerister, der fuldt ud støtter mine visioner, min praksis og mine ambitioner: Maliha Tabari, stifteren af Tabaro Artspace (Dubai, UAE), og Oceane Sailly, stifteren af Hunna Art. Både Maliha og Oceane er stærke kvinder indenfor regionen og internationalt, der løfter mit arbejde og min selvopfattelse. Det er afgørende for kunstnere at finde støtte, der ægte og autentisk forbinder deres mål og selvopfattelse.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Jeg er dybt bevæget af Hayv Kahramans arbejde. Hendes kunst er ubøjelig og beslutsom. Hendes figurer fejrer det usædvandelige gennem en legende ånd, der udfordrer traditionelle, religiøse og politiske forventninger, som pålægges kvinder.
Mens hendes figurer forbliver fastløst i tid på lærredet, synes de at leve evigt i beskuerens øjne og siger ”jeg er her, se på mig.”
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Det mest udfordrende har være at lære at genskabe dele af mig selv, når de er blevet taget fra mig. Med andre ord, handler det om at genopdage, hvad der kan genfødes. Jeg bliver dog altid overrasket over mængden af styrke, jeg har inden i mig.
Jeg tror, at alle oplevelser har en betydning og er meningsfulde for mig. Jeg ønsker ikke, at andre skal opleve de svære øjeblikke, som jeg har oplevet, men jeg har ingen fortrydelse over dem. Jeg har lært at styrke mit fundament gennem fornyet selvstændighed i stedet for at føle mig tabt.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
At kaos eksisterer for at skabe frihed.
At nedrivning eksisterer for at føde erindring.
At genfødsel eksisterer for at rumme fornyelse, som bryder med gentagelse.
At kærlighed eksisterer for at overgive din sjæl både indeni og udenfor din krop.
At din krop ikke er en barriere; Den transporterer din sjæl til den hemmelige himmel.
