MUNTHE ART MONDAY: MALIN PIERRE
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver:
Mit navn er Malin Pierre, og jeg arbejder med glas. Jeg skaber organiske glasskulpturer inspireret af haute couture og kontrasten mellem det bløde og det hårde. Jeg er tiltrukket af idéen om, hvordan forskellige materialer ser ud og opfører sig, motiveret af overgangen fra blødt stof til det hårde, men skrøbelige glas. Former og strukturer er abstrakte med en fornemmelse af bløde tekstiler. Alle originaler er syet i stof med polstring for at skabe volumen og luftighed. Kernen i mit arbejde forener de iboende modsætninger, der er til stede i et medium, der hverken er flydende eller fast. Som et amorft fast stof eksisterer glas et sted mellem to tilstandsformer.
Malin har Tazzy sweatshirt og Obey jeans på.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Jeg har mange kvindelige kunstnere, som inspirerer mig, men jeg vender altid tilbage til min største inspiration—min bedstemor. Hun døde for to år siden i en alder af 96. Selv i den alder var hun nysgerrig på håndværk og altid støttende over for min kunstneriske praksis. Da jeg var yngre, lærte hun mig at lave håndarbejde med tekstiler. Hun lærte mig at sy, væve og meget mere, altid med følelsen af, at alt var muligt. Jeg har haft denne viden i lang tid nu, og det er først ved at blive kunstner, at jeg virkelig kan se det som en fordel og også som "skjult" viden, som jeg virkelig værdsætter. Tænk bare på, hvor omfattende viden om håndværk som findes derude, en viden vi ofte tager for givet, simpelthen fordi den aldrig er blevet værdsat som noget betydningsfuldt, bare noget kvinder gør.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Det mest udfordrende ved at være kvinde inden for kunsten involverer flere vanskeligheder, mange af dem strækker sig ud over kunstverdenen. At balancere moderskab med at forfølge en kunstnerisk karriere har været en af mine største udfordringer. Som mor til to børn krævede det meget balance mellem familiære forpligtelser og mine kunstneriske ambitioner at gennemføre fem års studier. Dog er denne udfordring ikke unik for kunstverdenen; det er en kamp, som kvinder i mange fag deler, når de stræber efter faglig succes samtidig med at opdrage en familie. Trods disse udfordringer finder jeg styrke og motivation i de fremskridt, der bliver gjort. Den voksende tilstedeværelse af kvindelige kunstnere i glas industrien og den bredere kunstverden er et vidnesbyrd om skiftende strømninger. Der opstår en ny æra, hvor kvinder ikke kun deltager, men også fører an og innoverer. Denne udvikling bringer håb og inspiration og viser, at med vedholdenhed og modstandskraft kan barriererne overvindes.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg har aldrig troet, at jeg kunne blive kunstner, selvom jeg tror, det handler mere om min baggrund end om at være kvinde. Jeg voksede op i den nordlige del af Sverige med forældre fra arbejderklassen. På trods af dette har jeg valgt et materiale, der traditionelt er domineret af mænd. At arbejde med glas kræver hårdt og tungt arbejde og meget fokus. Som kvinde i denne industri skal man arbejde endnu hårdere. Jeg er stolt af at være en del af en ny æra af kvindelige glaskunstnere, der blæser deres eget glas.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Når folk ser mine kunstværker, håber jeg, at de bemærker de magiske kvaliteter, der bringer en følelse af fortryllelse, selvom det kun er for et øjeblik. Mine skulpturer er designet til at vække undren, fange det intrikate spil mellem blødhed og hårdhed, skrøbelighed og styrke. De organiske former og abstrakte strukturer er tænkt til at tiltrække beskuerne og invitere dem til at udforske den delikate balance, som glas udtrykker.
Jeg ønsker også at vække nysgerrighed omkring teknikken bag mine kreationer. At arbejde med glas er en arbejdskrævende proces, der kræver præcision og en dyb forståelse af materialet. Jeg bruger en metode kaldet Hot Blow Mold (HBM), hvor jeg blæser glas ind i en opvarmet gipsform. Denne teknik betyder, at hver form kun kan bruges én gang, hvilket gør hver skulptur unik. Mit arbejde begynder med tekstiler, enten syet eller strikket, som derefter bliver oversat til glas.
Jeg håber, at mine skulpturer ikke kun fascinerer og inspirerer, men også vækker tanker og nysgerrighed. Gennem engagement med kunsten ønsker jeg, at beskuerne føler en forbindelse til materialet, at de værdsætter det håndværk, der er involveret, og at de anerkender kunsten i hvert enkelt værk. Hvis min kunst kan vække interesse for glas og dets muligheder, så føler jeg, at jeg har opnået succes med min kreative mission.