MUNTHE ART MONDAY: BOBBYE FERMIE
Introducere dig selv og fortæl os om, hvad du laver.
Mit navn er Bobbye Fermie, jeg er en hollandsk kunstner, der bor i London og arbejder primært med maleri og collage. Jeg har boet i London siden jeg studerede på Royal Drawing School i 2014, og nu arbejder jeg i et studie ovenpå en pub! Min praksis er en vedvarende reaktion på temaer som personlige grænser, social angst, tilhørsforhold og dualitet. Jeg er særligt interesseret i krydsfeltet mellem offentlige og private rum og i at udforske, hvordan kulturelle arketyper af interiører og hjem former vores forståelse af, hvad "hjem" betyder. Jeg bygger mine malerier intuitivt ved at lægge tynde lag af akvarel eller akryl, hvilket giver dem en drømmelignende og delikat tekstur. I de rum, der opstår, er der som regel en kvindelig figur, som interagerer med sine omgivelser, og udforsker forholdet mellem hende og miljøet. Jeg har i øjeblikket en soloudstilling i Skitsehandlen i Faaborg, Fyn, indtil udgangen af oktober. De fleste af værkerne, der ses på billederne her, kan købes gennem Wilder Gallery.
Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og forklare, hvorfor de gør det?
En kunstner, jeg altid vender tilbage til, er Mamma Andersson. Hun er i stand til at skabe et miljø og en følelse i sine malerier, som jeg håber at kunne skabe en dag. Lige nu ser jeg meget på France Lise McGurn; hendes arbejde har en legende og selvsikkerhed, som jeg beundrer meget. Anne Rothenstein og Chioma Ebinama er to andre kunstnere, der inspirerer mig i øjeblikket for deres drømmelignende fortællinger.
Hvad har været den mest udfordrende del af at være kvinde i kunstverdenen?
For mig personligt er det manglen på selvtillid og min impostor-syndrom, som jeg også genkender hos mange andre kvinder. Jeg læste engang, at kvinder er mere tilbøjelige til ikke at søge et job, fordi de mangler en eller to af de krævede færdigheder, mens en mand i langt højere grad ville søge det alligevel, selvom han mangler de fleste af de nødvendige kvalifikationer.
Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg synes, jeg har været heldig at arbejde i en tid, hvor kvindelige kunstnere bliver fejret mere end nogensinde før. Der er selvfølgelig stadig meget, der skal ændres. Jeg husker for et par år siden, hvor jeg besøgte en udstilling, der viste nutidens malere. Alle malerne i udstillingen var mænd, og jeg husker, at jeg tænkte: "Det sender virkelig et forkert signal!" Der er dog så mange fantastiske kvindestyrede gallerier og organisationer, der støtter kvindelige kunstnere i dag, og jeg har bestemt set en stigning i repræsentationen af kvindelige kunstnere i gallerier og museer.
Bobbye har Tahuma på.
Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine kunstværker?
Jeg håber, at folk vil finde en følelse af trøst i mine kunstværker. Og forhåbentlig vil betragteren reflektere over forholdet mellem den kvindelige figur og hendes omgivelser. Måske vil spørgsmål opstå: Hører hun hjemme her? Tager hun selvsikkert plads, eller vil hun hellere ikke blive set?
Bobbye har Tahuma på.
